Mørke stunder

De mørkeste stunder

Falder tårerne ned

løber og smiler

på hagen de hviler

en efter en


Et hav af et under

Jeg foran dem led

mens tårerne siler

på hagen de hviler

flere i træk

Når solen går ned

En ny dag er gået. En dag med sol. En dag med varme. Jeg ønsker mig noget, men jeg kan ikke få det. Aldrig. Aldrig nogensinde. Uanset hvor meget jeg prøver. Jeg ønsker.

Det var den dag. Den sorteste af alle sorte dage. En af de dage der slet ikke burde være hændt. En af de dage, som man ville ønske man kunne springe over eller helt glemme. Endnu et ønske. En forhåbning. En drøm.

Det var en helt almindelig tirsdag. Den anden dag i ugen. Den syvende time på dagen.

Solen skinnede, da jeg om morgenen trak gardinerne fra. Jeg smilede. For når solen skinner, sætter jeg endnu mere pris på livet. Jeg tror, at det er muligt for mirakler at ske.

Jeg trak i tøjet og tog min lillebrors hånd for at cykle i skole. Det var en af de dage, hvor jeg inderligt ønskede at følge med ham i skolen. Jeg tror, at han havde taget det forkerte ben ud af sengen den morgen, for glæden i hans øjne var svær at skue.

På vej ned ad den dejligste grønne sommersti slingrede min bror en del. Jeg fremlagde ham min forundring over, at han ikke smilede, hvilket kun gjorde hans slingren værre.

Jeg sænkede farten. Stille. Roligt. Langsomt.

Jeg cyklede lidt i baggrunden og lod ham finde balancen igen. Inden jeg nåede at opfange et eneste tegn lød der et brag. Et skrig. En smerte.

Siden den dag har jeg aldrig set min lillebrors smil. Jeg har aldrig set min lillebror siden.

Han sidder oppe i himlen og kigger ned. Når solen går ned, så vinker han til mig fra stjernerne. Så blid. Så sød. Så uskyldig.

Jeg ønsker mig. Jeg har drømme. Jeg har forhåbninger. Forhåbninger til livet.

Det er svært at kunne opfylde sine egne drømme, men når man smiler, så tror jeg på at mirakler kan ske.

Glædelige stunder

Jeg skuer ud over horisonten.

Vejret er fantastisk, og jeg smiler stille for mig selv.

Jeg nyder en af de der stunder, hvor jeg kan se på mennesker jeg godt kan lide, have det rart omkring mig. Smile til mig.

Jeg er glad. Yderst glad. Yderst smilende.

Jeg er nået til et punkt.

Et punkt, hvor jeg kan mærke, at jeg glædes ved livet.

Det er blot et af de tidspunkter, hvor jeg kan tænke på alle de gode ting jeg har i livet.

Hvor jeg kan tænke over, at jeg egentlig ikke har en grund til ikke at være glad.

Smertende ord

Et stivnet smil.

En vandret stemme.

Smertende ord

Igennem rummet fór

Stikker i kroppen.

Banker mit sind

Tårerne presser

Svier og stikker

Bliver såret

Giver slip

Holder fast

Ønsker mig mere

Vil ikke give op

Men falder ned fra toppen

Bliver trist

Mit smil det falmer

Sætter et falsk smil på

Falder til jorden

Smadrer

Krydser fingrer